Rykkerbrev

Hvad er et rykkerbrev?

Et rykkerbrev kaldes i daglig tale også for rykkerskrivelse eller blot en rykker. Uanset hvilken betegnelse din virksomhed benytter, dækker den over den samme juridiske handling; et brev, der rykker en debitor for en eller flere ubetalte økonomiske krav – typisk for de fleste virksomheder en ubetalt faktura.

Et rykkerbrev er frivilligt, og der er i udgangspunkt ingen krav til, at du skal sende dine kunder et rykkerbrev forud for eventuelle inkasso-handlinger. Men der er et krav til at du sender et inkassovarsel.

Et rykkerbrev kan være formet som en venlig påmindelse om manglende betaling, et kontoudtog eller en skrivelse, hvor der eventuelt er pålagt rykkergebyr og kompensationsgebyr.

Hvilke krav og regler gør sig gældende for et rykkerbrev?

Der er i udgangspunktet ingen juridiske krav eller formalia til et rykkerbrev. Du må designe det som du vil, og du må grundlæggende sende alle de rykkerbreve, som du vil til din debitor.

Ønsker du at pålægge dine rykkerbreve et rykkergebyr, er der et par krav, som du skal overholde som kreditor, hvis rykkergebyrerne skal være lovlige.

Kravene til rykkergebyrer er:

  1. Der må maksimalt pålægges 3 x 100 kroner i rykkergebyr pr. sag.
  2. Debitor skal have en betalingsfrist på mindst 10 dage til at betale rykkergebyret (samt hovedstolen)

Rykkerbrevet må gerne kombineres med et inkassovarsel, for derved at spare eventuel tid.

Gebyrer du må pålægge et rykkerbrev

Du har som kreditor mulighed for at pålægge en række gebyrer på dine rykkerbreve, der grundlæggende er med til at dække en del af de omkostninger, der alt andet lige er forbundet for dig som kreditor, når der skal udsendes rykkerbreve.

Det mest brugte gebyr på rykkerbreve, er et rykkergebyr. Kravene til gebyrene er forholdsvis simple, men skal overholdes for at være juridisk gyldige. Kravene kan ses i afsnittet herover.

Men du har som virksomhed også mulighed for at pålægge dine erhvervskunder et kompensationsgebyr på 310 kroner. Gebyret må kun pålægges erhvervskunder, men må pålægges en gang, og sammen med eller separat dine øvrige rykkergebyrer.

Hvornår skal jeg sende rykkerbreve?

Grundlæggende er det op til dig som kreditor at vurdere, hvornår du ønsker at sende et rykkerbrev for en manglende betaling. Der er ingen krav om at sende et rykkerbrev forud for eksempelvis inkasso, som man ser det ved eksempelvis inkassobrevet/inkassovarslet.

De fleste virksomheder har faste processer og procedure for rykkerbreve; hvornår de sendes, med hvilket interval de sendes, hvor mange der sendes – og ikke mindst hvem de afsendes af.

Vi anbefaler at du får en fast rutine i at udsende rykkerbreve, eksempelvis 5 eller 10 dage efter betalingen skulle være gennemført.

Husk jo hurtigere du er til at rykke dine kunder for betaling, jo mere effektivt virker de – og jo hurtigere kan du starte et inkassoforløb, hvis rykkerbrevet ingen effekt har.

Vær opmærksom på at såfremt du pålægger et rykkergebyr på dine rykkerbreve, og du gør brug af alle tre rykkergebyr, vil det altså gå mindst en måned fra forfaldsdatoen til eventuel inkasso kan påbegyndes. Dette kan potentielt være hårdt for virksomhedens likviditet.

Dit inkassofirma kan sende dine rykkere

Ønsker du ikke selv at udsende dine rykkerbreve, kan du ofte bede dit inkassofirma eller advokat om at gøre det for dig. Sådan en tjeneste kaldes ofte rykkerservice, og er en tjeneste, der hjælper med at automatisere dine rykkerbreve.

De fleste rykkerservices har automatisk overgang til inkasso, såfremt de fastlagte rykker ikke betales.

Tag en snak med dit inkassofirma eller inkassoadvokat om muligheden.