Rykkergebyr er et gebyr, du som kreditor kan pålægge en rykkerskrivelser, når en faktura ikke er betalt. I denne artikel kan du læse om alt det, som du bør vide om rykkergebyr og ikke mindst rykkerskrivelser.
Et rykkergebyr er et gebyr, du som kreditor må pålægge dine rykkerskrivelser overfor din debitor, som kompensation for den manglende betaling og de eventuelt medfølgende omkostninger. Det er vigtigt at fastslå, at rykkergebyret ikke er direkte tilsvarende et eventuelt tab pga. den manglende betaling, men blot kan ses som en kompensation – dermed ikke at forveksle med kompensationsgebyret.
Som privat virksomhed må du jf. Rentelovens §9b maksimum pålægge 100 kr. i rykkergebyr pr. rykkerskrivelse. Dertil må du højest sende 3 rykkerskrivelser per sag, hvor du har inkluderet et rykkergebyr.
Hvis din debitor er en anden privat virksomhed, kan du fravige Rentelovens §9b, og opkræve et højere gebyr gennem almindelige erhvervsaftaler, hvor begge virksomheder har indgået en konkret aftale med andre vilkår for rykkerskrivelser og rykkergebyrer.
Er din kunde derimod en privat debitor, så må dit pålagte rykkergebyr ikke overskride 100 kr. pr. rykkerskrivelse. De 100 kr. i gebyr er inklusiv moms jf. SKAT.
Du må i princippet sende alle de rykkerskrivelser/rykkerbreve du vil, men hvis du ønsker at pålægge et rykkergebyr på dine rykkerskrivelser, så er der visse krav du skal overholde.
For at en rykkerskrivelse med et rykkergebyr er gældende, er det et krav at debitor får en betalingsfrist på minimum 10 dage til at betale kravet plus rykkergebyr. Dermed kan du f.eks. sende 3 rykkerskrivelser inklusiv rykkergebyrer over en periode på 30 dage og pålægge 3 x 100 kr. i rykkergebyr.
Der er ingen krav om, at du som kreditor ikke må give debitor en betalingsfrist, der er længere end de 10 dage til at betale dit rykkergebyr. Det må blot ikke være kortere end 10 dage.
Mange tror desværre at der skal pålægges rykkergebyrer ved udsendelse af rykkerskrivelser, men det er imidlertid ikke korrekt. Pålæggelse af et rykkergebyr er kun en mulighed, som Renteloven giver dig som kreditor. Du er derfor ikke forpligtet til at pålægge et rykkergebyr.
Om hvorvidt du ønsker at tilskrive rykkergebyrer på dine udsendte rykkerskrivelser, er helt op til jer som virksomhed. For at udnytte muligheden som Renteloven giver dig som kreditor, kræver det blot at følgende krav overholdes:
Hvis du modtager en indsigelse fra debitor som svar på dine rykkerskrivelser, så skal denne indsigelse behandles før rykkerproceduren kan fortsætte. Selve indsigelsen betyder ikke, at debitor kan frasige sig kravet og rykkerprocessen, men som kreditor er det nødvendigt at behandle indsigelsen, før rykkerproceduren kan fortsættes.
Eksempelvis hvis du som kreditor har sendt den første rykkerskrivelse, og debitor har gjort indsigelse, så skal denne indsigelse besvares, før du kan sende anden rykkerskrivelse.
I nogle tilfælde vil debitor fastholde sin indsigelse, selvom du i første omgang har behandlet indsigelsen. Det betyder at rykkerprocessen bør afsluttes og i stedet behandles som en civil retssag.
Vores klare anbefaling er, at I som virksomhed fastsætter en klar politik for jeres rykkerprocedure. Det betyder at I på forhånd bør tage stilling til, hvilke rykkerskrivelser i vil udsende, hvornår de skal sendes og hvilke gebyrer i vil pålægge. Det er vigtigt at være konsekvente og overholde jeres interne rykkerprocedure.
Som virksomhed bør I fastslå følgende:
Vi kan hjælpe med at sikre konsekvente og ensartede rykkerprocedurer, som i sidste ende kan hjælpe virksomheder med bedre likviditet og cash flow.
Fyll inn informasjonen din nedenfor, så kommer vi tilbake til deg så snart som mulig.
Du kan også ringe oss på hverdager mellom kl. 08:00 og 16:00.
Du kan også sende en e-post direkte til post@collectiagroup.no.
Ønsker du å se saken din eller snakke med oss angående brevet ditt, vennligst gå til hjelpesiden vår.
Collectia AS | Organisasjonsnummer : 916 624 727
2023 Collectia